Metoder
Servicedesign metoderne bruges ofte i design- og udviklingsfasen af din service før og under implementering. De kan bruges som en form for tjekliste, der sikrer at alle faser af kunderejsen er inddraget, har en funktion, en handling og en videre vej.
Metoderne består af:
Customer journey mapping – kortlægning kunderejsen eller dele af den
Co-creation: hvor servicen udvikles med inddragelse af brugere
Blue print – et indblik i front stage og back stage processer
Metoderne kan også bruges til at identificere faldgruber eller workarounds, til optimering af en eksisterende kunderejse eller til en omvendt kunderejse – som vi kan kalde det.
Der findes en række metoder til at dokumentere, analysere og visualisere et service design som kan bruges til at dokumentere den rejse, en bruger skal igennem.
service design metoderne kan meget mere end du tror
Metoderne i service design kan fungere som arbejdsdokument i udviklings- og implementeringsfasen, som referencerammer, et fælles sprog eller fælles fokus, men også som undervisningsmateriale, der giver dine medarbejdere indblik i kunderejsens komplekse processer og faser. Dermed åbnes også muligheden for co-creation og videndeling imellem ansatte sådan at kunderejsen kan optimeres igennem flere lag af virksomheden.
Customer Journey Map
Customer Journey Mapping er en servicedesign metode til at kortlægge og analysere en kunderejse ned i detaljen. Efter en analyse vil det være et naturligt skridt, at arbejde med tiltag til forbedring og optimering af kunderejsen som helhed eller i enkelte områder, der måske skaber udfordringer for kunderne.
Co-creation
En oplagt metode til at arbejde med tiltag til forbedringer er co-creation. Med co-creation metoden inddrages brugere og/eller medarbejdere i udviklingen af kunderejsen. Hvis det sker i retrospekt, er det selvsagt vigtigt at inddrage den nye viden i implementeringsfasen af den optimerede kunderejse.
Blue Print
Et blue print er nok den stærkeste metode i service design. Det bruges til at dokumentere kunderejsens optimerede processer, faser, lag og kompleksitet. Den inddeles typisk i en front stage og back stage analyse, for at få afdækket alle områder af den undersøgte og optimerede kunderejse. Det er et meget vigtigt element.
flere gode kunderejser
Copyright © servicedesigner